top of page

Besøg i Imam Ali Moskeen.

Forfatters billede: SkovvangaktivistenSkovvangaktivisten

Besøg i Imam Ali Moskeen tirsdag den 4. april 2017 Kl. 10.30.

Skovvangaktivisterne inviteres til en rigtig spændende dag den 4. april med besøg i Imam Ali Moskeen.

Dagens program: Kl. 10.16. Vi mødes ved Imam Ali Moskeen Vibevej 23. København NV Kl. 10.30 Rundvisningen begynder og omfatter:

  • Rundvisning i Imam Ali Moskeens forskellige lokaler.

  • Mulighed for fotografering af indvendige og udvendige arealer (dog ikke personer uden særlig tilladelse). "on the go" foredrag og info om moskebyggeriet, Islam og danske muslimer samt identitet.

  • ”Q&A” hvor der kan spørges løs uden hæmninger eller tabu begrænsninger. Der er i sagens natur fastsat nogle rammer for besøget i Imam Ali Moskeen.

  • Hovedbeklædning for de kvindelige besøgende og i øvrigt anstændig beklædning (dækkende og ikke tætsiddende tøj) for begge køn er påbudt. (Moskeen kan stille beklædning til rådighed for de kvindelige besøgende. Ønsker I det, så bedes det oplyst ved tilmeldingen).

  • Ingen bandeord, råb eller uanstændigt sprog.

  • Fordeling af køn under fællesbøn kan forekomme.

  • Alle besøgende bedes huske at tage sokker på. Fodtøj er ikke tilladt inde i moskeen.

  • Der må gerne tages billeder, dog ikke af individer, da der kan være nogle, der ikke ønsker at blive filmet.

  • Af religiøse grunde og årsager er der ingen fysisk kontakt med det modsatte køn i moskeen (fx. At give hånd, kram osv.)

Frokost:

Efter besøget i Imam Ali Moskeen er der arrangeret en frokostbuffet på ”Under Hylden”, Glentevej 4, København NV. Her serveres en buffet bestående af: Karrysild. Marinerede sild. Fiskefilet m/ remoulade og citron. Gravad laks m/ dilddressing. Røget laks m/ røræg og asparges. Æg og rejer. Frikadeller m/ surt. Lun leverpostej m/ bacon og champignon. Svinemørbrad m/ stegte løg og champignon i flødesovs. Roastbeef m/ peberrod og surt. Ost.

Økonomi:

Rundvisning: 800 kr. for max. 30 personer. Frokostbuffet ekskl. Drikkevarer: 120 kr. pr. person.

Samlet pris for rundvisning og frokostbuffet er afhængig af antallet af deltagere, hvorfor den endelige pris først kan opgives senere, dog max 160 kr. pr. person.

Betaling foregår via mobilepay eller bankoverførsel, når vi ved hvor mange vi bliver.

Tilmelding:

Tilmelding foretages direkte via e-mail til Ruth (ruth.th@tdc-broadband.dk) eller Arne (arth@youmail.dk), eller her på siden under menuen tilmelding. Sidste frist for tilmelding søndag den 26. februar.

Vel mødt den 4. april. Ruth og Arne

Hvordan kan vi/I komme til Imam Ali Moskeen? Eksempelvis: 09.25: Afgang fra Allerød Station med S-tog E mod Køge St. 09.48: Togskift på Hellerup Station. 09.52: Afgang fra Hellerup Station med S-tog F mod Ny Ellebjerg St. 09.58: Står vi/I af på Nørrebro Station. Går nu 500 meter til Imam Ali Moskeen via Frederikssundsvej – Vibevej.


126 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Julemiddag referat

© 2016 Skovvangaktivisterne ved Helge Hansen

bottom of page