top of page

Orientering om højskolekursus i 2021.

Forfatters billede: SkovvangaktivistenSkovvangaktivisten



Ultimo januar havde Ulla og jeg et møde med viceforstander Nina Kjærhus på Rønshoved Højskole, der ligger smukt i landskabet direkte til Flensborg Fjord. Vi har aftalt et kursusprogram og en kursusperiode samt vilkårene for tilmelding m.v.

Året 2021 er et jubilæumsår for højskolen, der netop dette år bliver 100 år. De eksisterende bygninger er dog for det meste af nyere dato, og der er gennemført renovering af en del af bygningerne. Det betyder, at alle værelser er med eget bad og toilet.

På grund af jubilæumsåret er der en del ekstra tilbud – bl.a. gøres der en del ud af festmaden.

Der er også rykket lidt på datoerne (se nedenfor)

AFTALE:

Kursus for Skovvangaktivisterne:

Datoer: Ankomst: Tirsdag 1.juni 2021 - Hjemrejse: Mandag 7. juni 2021. Sæt allerede nu X i kalenderen.

Pris: Pr. person i dobbeltværelse (enkeltsenge) 5.095 kr.

Pr. person i enkeltværelse 5.795 kr.

Prisen dækker

· indkvartering i valgt værelseskategori inkl. sengelinned og håndklæder.

· fuld kost fra eftermiddagskaffe på ankomstdagen til morgenmad på afrejsedagen. Drikkevarer kan købes på skolen. Medbragte drikkevarer er ikke tilladt.

· Fuldt kursusprogram inkl. alle udflugter og entreer m.m.

Tilmelding: Besked herom senere, men jeg samler sammen til en fælles tilmelding formentlig sidst på foråret 2020. På den måde får vi fortrinsret til dette kursus, hvor der så efterfølgende kan suppleres med andre deltagere.

Når tilmeldingerne er indgået vil højskolen udsende opkrævning på et tilmeldingsbeløb samt dato for restbetaling (kort før afholdelse af kurset)

Program: Foredrag med introduktion om Sønderjylland.

2 heldagsudflugter:

- Hallig Hooge – en helt utrolig tur med bus til den tyske vadehavskyst og færge ud til denne charmerende frisiske ø (Hallig = en ø uden diger men med huse på et såkaldt Warft (høj). En oplevelse helt for sig af den frisiske natur og kultur. Aften: Film om fuglelivet.

- Udflugt til byen Husum i det vestlige Sydslesvig med besøg i den danske kirke (arkitekt: Allan Havsteen Mikkelsen). Derefter besøg i storkeparadiset Bergenhusen, hvor der på dette tidpunkt er gode chancer for at se storke i de mange reder.

3 halvdagsudflugter:

- Flensborg med sejlads på Flensborg Fjord. Oplæg: Salt, sukker og rom om Flensborg.

- Sønderborg (Olafur Eliassons kulturhus Alsion), Broager og Dybbøl. Oplæg om Olafur E.

- Tur til Sandbjerg Slot ved Alssund. Karen Blixens søster Ellen Dahl (f. Dinesen) tidl. ejer. Nu Århus Universitet. Oplæg: dramatisering af Babettes gæstebud (Karen Blixen) og samtidig oplæg til festaften med festmiddag.

Med håb om tilslutning sender jeg mange hilsner til alle

Karsten


63 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


© 2016 Skovvangaktivisterne ved Helge Hansen

bottom of page