Kære Skovvangaktivister!
Bestyrelsen har holdt møde for at drøfte de forslag, der blev stillet den 7. december på Hestkøbgård.
Vi arbejder, som vi plejer, med to arrangementer i foråret og to arrangementer i efteråret.
Desuden har vi vores traditionelle julemiddag den første tirsdag i december.
Vi synes også, det er en god idé med en hygge/sommersnak, når vejret er til det. Det bliver efter sommerferien.
Suzanne Lindeberg står for planlægningen.
Det første arrangement er planlagt til torsdag den 7. marts: Vi skal på Kunstomvisning på
Christiansborg.
Vi bliver præsenteret for kunsten i Folketingets mange forskellige gruppeværelser og udvalgsværelser,
på gangarealer og i selve Folketingssalen.
Kunsten på Christiansborg afspejler den danske kunsthistorie, og undervejs vil vi opleve en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter.
Vi mødes i Rigsdagsgården ved den store trappe senest kl. 16:40.
Omvisningen er fra 17 - 18.30.
Vi havde planlagt at skulle spise i Snapstinget, men der er lukket i uge 10. Vi er gået i tænkeboks.
Omvisningen er gratis.
Tilmelding via hjemmesiden senest den 28. februar.
Mie arrangerer.
Det næste forårsarrangement er planlagt til tirsdag den 7. maj: Vi skal til foredrag om og rundvisning i Carlsbergbyen med arkitekt Trude Mardal.
Vi slutter med frokost i Bjælkehuset i Søndermarken.
I får inden længe nærmere besked om programmet for turen: mødested og tid, turens indhold, længde og pris, pris for frokost og tilmelding til begge dele af arrangementet.
Per og Viveca står for arrangementet.
Der bliver to arrangementer til efteråret. I hører nærmere, når planlægningen er afsluttet.
Julemiddagen afholdes i lighed med sidste år på Hestkøbgård i Birkerød. Det bliver tirsdag den 3. december.
Så skal jeg også lige nævne, at Aase Albrechtsen ikke længere ønsker at deltage i bestyrelsens møder.
Vi takker hende for mange års godt arbejde.
Med kærlig hilsen
p.b.v.
Poul
Comments